Stiftelse af andelsboligforening

– professionel rådgivning fra start til slut

Når en udlejningsejendom bliver tilbudt til lejerne med henblik på køb som andelsboligforening, opstår der hurtigt behov for kvalificeret rådgivning.

Processen er kompleks og skal gennemføres inden for en frist på blot 10 uger. Vi tilbyder professionel og helhedsorienteret rådgivning, der sikrer, at I som lejere får det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om køb og stiftelse.

Første skridt – budget og afklaring

Vi tilbyder efter nærmere aftale at udarbejde et økonomisk budget, der hurtigt giver overblik over de økonomiske konsekvenser ved køb af ejendommen. Budgettet hjælper alle lejere til at vurdere det økonomiske grundlag, herunder få afklaret om der er tilstrækkelig opbakning blandt lejerne til at gå videre med processen.

Vores rådgivning dækker hele forløbet:

1. Indledende fase

  • Møde med initiativgruppen og introduktion til processen
  • Gennemgang af tilbudsmateriale og indhentning af supplerende oplysninger
  • Vurdering af handelsvilkår og juridiske forhold
  • Udarbejdelse af budget

2. Økonomi og teknisk vurdering

  • Bistand med indhentning af byggeteknisk rapport
  • Bistand med indhentning af finansieringstilbud, forsikring og administration
  • Udarbejdelse af alternative driftsbudgetter

3. Juridisk og organisatorisk struktur

  • Gennemgang af købsvilkår, budgetter, finansiering og boligsikring
  • Udarbejdelse af stiftelsesdokument og vedtægter
  • Forberedelse og afholdelse af stiftende generalforsamling
  • Bistand med offentlige indberetninger

4. Gennemførelse af handlen

  • Forhandling og accept af tilbud
  • Deponering af købesum og berigtigelse af handlen
  • Udarbejdelse og tinglysning af skøde
  • Udarbejdelse af refusionsopgørelse

5. Drift og overdragelse

  • Koordinering med advokat, kommune, administrator og øvrige parter
  • Tilbud på administration af andelsboligforeningens ejendom.

 

Kontakt os
Jo tidligere vi inddrages, desto bedre kan vi hjælpe jer med at sikre en tryg og effektiv proces. Kontakt os straks efter modtagelse af tilbuddet om køb, og aftal et uforpligtende møde.

Kontaktformular

Udfyld nedenstående formular. så ringer vi dig op

Advokat-Klaus-Lunøe-600px

Klaus Lunøe

Advokat & Partner
Advokat-Anne-Schack-Petersen-600px

Anne Schack Petersen

Advokat & Partner