Køb af en andelsboligejendom

– med eller uden tilbudspligt

Når en udlejningsejendom sælges, har lejerne i mange tilfælde fortrinsret via tilbudspligt. Her forklarer vi, hvornår reglerne gælder

Tilbudspligten gælder

Hvis du bor til leje i en udlejningsejendom med mindst 6 beboelseslejemål, har du som lejer som udgangspunkt ret til at få tilbudt ejendommen til køb som andelsboligforening, hvis ejeren ønsker at sælge.

Hvornår gælder tilbudspligten?

Tilbudspligten udløses, når ejendommen overdrages ved:

  • Salg
  • Mageskifte
  • Fusion
  • Gave

Hvis ejendommen også indeholder erhvervslejemål, skal der være mindst 13 beboelseslejemål, før tilbudspligten gælder.

Hvornår gælder tilbudspligten ikke

Tilbudspligten bortfalder, hvis:

  • Ejendommen indeholder mindre end 6 beboelseslejemål
  • Køberen er staten, en kommune eller et godkendt saneringsselskab
  • Køberen er ejerens ægtefælle eller nært beslægtet (op- eller nedadgående linje)
  • Køberen er en hidtidig medejer
  • Ejendommen overdrages ved arv i visse tilfælde

Hvad indebærer tilbudspligten

Ejeren skal tilbyde lejerne at købe ejendommen på samme vilkår og til samme pris, som en ekstern køber har tilbudt. Tilbuddet skal være udformet, så det kan accepteres af en andelsboligforening, og skal indeholde:

  • Dokumentation for tredjemands tilbud
  • Oplysninger om ejendommens drift
  • Samtlige lejekontrakter
  • Status på ind- og udvendige vedligeholdelseskonti
  • Øvrige relevante oplysninger

Frist for accept
Lejerne har 10 uger fra modtagelsen af det fulde tilbud til at acceptere og stifte en andelsboligforening. Hvis tilbuddet gives i juli måned, forlænges fristen automatisk med 1 måned for at sikre rimelige vilkår i ferieperioden.

Vores erfaring
Hos Lunøe & Schack Petersen Advokatfirma har vi stor erfaring med rådgivning i forbindelse med køb af andelsboliger på baggrund af tilbudspligt. Vi anbefaler, at I kontakter os hurtigst muligt, hvis I modtager et tilbud – fristen på 10 uger er kort, og det kræver hurtig handling at:

  • Vurdere pris og vilkår
  • Undersøge ejendommens tilstand
  • Fremskaffe finansiering og forsikring
  • Sammenligne nuværende leje med fremtidig boligafgift

Kontakt os
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte os via vores hjemmeside her for et uforpligtende møde eller ved blot at ringe os op.

Kontaktformular

Udfyld nedenstående formular. så ringer vi dig op

Advokat-Klaus-Lunøe-600px

Klaus Lunøe

Advokat & Partner
Advokat-Anne-Schack-Petersen-600px

Anne Schack Petersen

Advokat & Partner